Jeg arbejder i keramik og træ, og skaber unikke og håndlavede kunsthåndværksprodukter. Mit ønske er, at mine organiske værker kan være med til at bringe glæde og æstetik ind i hverdagen hos mine kunder. Velkommen til Lalak Ceramics!
Tjenester
Hvis du har et ønske om en særlig udformning af et af mine produkter, f.eks. et særligt ønske til farve på en køkkenrulleholder, ønske om tekst på en statuette, en særbestilling på mange kors eller bryster eller noget helt tredje, er du velkommen til at kontakte mig!
Jeg arbejder også med træ - og jeg elsker duften af træ. Indtil videre er det skærebrætter jeg designer og udformer, så de er silkebløde. Hvert bræt er helt unikt, da de bliver designet enkeltvis. Der er ingen masseproduktion i min lille virksomhed.
Jeg anvender fortrinsvis egetræ fra Danmark, og med detaljer af andre træsorter for at give det et spændende og unikt udtryk.
Udover brugskunsten, så arbejder jeg også med forskellige typer keramikfigurer.
Jeg laver bl.a. håndformede hjertebryster, som er små omvendte hjerter der er formet som kvindebryster, som er en hyldest til det feminine. Jeg laver dem i forskellige former, og de kan hænges på væggen eller juletræet eller hvor man lige synes det passer.
Mine Venus-figurer, der er inspireret af fortidens Venus-figuriner, er ligeledes små kunstværker til ophængning i hjem, der vil hylde kvinden og hendes unikke former. Der medfølger naturligvis en lille fortælling om Venusfigurerne ved køb af disse figurer.
Jeg laver keramiske skåle, kopper og tallerkner som alle bære præg af min inspiration i naturen og derfor har de meget organiske former.
Det var oplagt at eksperimentere med mødet mellem træ og keramik. Ud af disse eksperimenter kom mit design af køkkenrulleholdere, hvor jeg sammensætter en keramisk bund med træet som top. Disse laver jeg i mange forskellige farver. Træpinden laver jeg i forskellige træsorter, både afbarkede i et stramt design og i et mere råt og naturligt udtryk, dog stadig slebet og blødt.
Man kan desuden få en køkkenrulleholder med lædersnor eller med en tekstilsnor. Den sidste nye iteration af disse er en mindre keramikfigur på snoren, der kan holde papiret i køkkenrullen på plads, hvis man har den med udenfor i blæsevejr.
Jeg laver håndlavede kors i stentøj, med eller uden skrift, som kan gives til konfirmander. Korsene er også brugt af præster til at give som gave i forbindelse med sjælesorgssamtaler.
Om
Jeg skaber unikke keramik- og træprodukter. Alt er håndlavet og har derfor et levende og varmt udtryk. Uanset om det er en skål, en figur, skærebræt eller køkkenrulleholder, er hvert eneste produkt designet individuelt og bærer sit helt eget æstetiske præg.
At arbejde med ler og træ giver mig ro, og når materialerne viser sig at bære på små skæve detaljer, som andre måske ville kalde fejl, så bliver jeg ekstra glad, for så er det tydeligt at se, at selv det uperfekte er smukt og brugbart.
Jeg har mit eget værksted, hvor jeg går og nusser og eksperimenterer med materialerne.
Fremtrædende funktioner
I Lalak Ceramics, bruger jeg mine hænder til at forme hvert stykke keramik med omhu og præcision. Hvert kunsthåndværk er derfor unikt. I en tid, hvor alt går (for) hurtigt er mine produkter udtryk for langsommelighed, for det tager tid at få frembragt de materialer jeg laver. Den langsommelighed og omhu kan du tilføre dit hjem ved at anskaffe dig et produkt fra Lalak Ceramics.
Når man frembringer kunsthåndværk ved at bruge sine hænderne, så kan der være skævheder, knaster og overraskende vinkler, som nogle anser for fejl. Det gør jeg ikke - kun hvis det er revner eller beskadiget glasur. Det uperfekte kan lige så vel være det der gør lige præcis denne skål, vase eller statuette eksklusiv. Det eksklusive består i, at der kun findes dette ene eksemplar af kunsthåndværket. Det er altså unika.
Mine produkter er mere end bare et stykke bearbejdet materiale. De er udtryk for min kommentar til den tid vi lever i - og et modsvar til fast fasion. Jeg bruger så vidt muligt dansk træ og indkøber hos danske producenter. Mine statuetter er min måde at hylde den kvindelige krop, der har været genstand for så meget tabuisering at dens skønhed ikke har fået den plads, som den faktisk burde have.
Om mig
Lalak Ceramics
Jeg hedder Laura Anthony Kornholt og driver min egen virksomhed, Lalak Ceramics. hvor jeg skaber unikke keramiske værker og træprodukter.
Når jeg ikke arbejder som kunsthåndværker, er jeg socialrådgiver og pædagogisk sociolog med speciale i handicap og seksualitet.
Præstationer
Jeg holder rigtig meget af at være med på kunstmarkeder, hvor jeg får direkte feedback på mine produkter. Jeg forventer derfor at være med på flere markeder fremover. Jeg håber også at få flere samarbejdspartnere, så kontakt mig endelig, hvis du har en butik eller en webshop, hvor mine produkter ville passe ind.
Rye og Kirke Sonnerup Sogn (Folkekirke)
Jeg har påbegyndt et samarbejde med Rye og Kirke Sonnerup Sogn om at producere håndlavede keramikkors, der bliver uddelt til kirkens konfirmanter og ifbm sjælesorgssamtaler.
2024
- Designerspace kunst og designmarked i forbindelse med Goldendays Festival (København)
- Nord Julemarked i Charlottenlund
- Kulturbyens julemarked i den gamle transformerstation (Valby)
2023
- Keramikmarked i Absalon (København)
- Designerspace julemarked (I det gamle Vridsløselille fængsel)
Man kan købe Lalak produkter på min webshop, og på de markeder jeg deltager i.
Herunder finder du de butikker, hvor mine produkter bliver solgt:
Smykish
Amagerbrogade 119, 2300 København S
Projekter
Jeg udforsker min kreativitet gennem mine keramiske projekter hos Lalak Ceramics. Hver enkelt skabelse er et udtryk for min unikke stil og passion. Fra smukke krukker til unikke skulpturer, er mine projekter fyldt med kreativitet og håndværk. Jeg stræber altid efter at skabe kunstværker, der inspirerer og berører folk på en særlig måde. Her kan ses nogle af mine kreationer, som giver et indblik af min kreative verden.
Anmeldelser
Vi har de seneste to år givet vores konfirmander et keramikkors fremstillet af Laura Anthony Kornholt, Lalak Ceramics.
Vi har ønsket at give konfirmanderne en gave, de kan have med sig gennem livet. De kan have det liggende på bordet eller hængende på væggen – eller gemt et godt sted...
Samarbejdet med Laura Anthony Kornholt har været inspirerende. Laura har været meget åben for vores ønsker, og sikret at vores gave til konfirmanderne har høj kvalitet både håndværks- og udtryksmæssigt.
Mette Marie Ladekær Gräs
Sognepræst i Rye og Kirke Sonnerup
Jeg købte en køkkenrulleholder fra Lalak, og har siden fået så mange komplimenter for den med det smukke vedhæng, at jeg har givet den i gave til to andre venner. Laura er rigtig god til at lave køkkenrulleholderen lige som man vil have den, ved at udskifte pinden eller komme en anden snor i. Top kundeservice!
Anonym
Jeg købte oprindeligt et bryst ophæng som jeg ville anvende som julepynt. men jeg kunne ikke nænne at tage den ned efter jul, så nu har den fået en fast plads på væggen, som flere af mine venner kommenterer, når de er på besøg. Mega fint og elegant statement piece
Anonym
Selvstændig kunsthåndværker med speciale i keramik og træ. Min virksomhed, Lalak Ceramics, er dedikeret til at skabe unikt og håndlavet keramik eller træprodukter, der formidler min kreative vision og passion for kunsten.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes